New zealandsk brunørret er både et ettertraktet bytte og rester av britisk aristokrati. // Foto: Joakim Andreassen

Åpent brev til danske sportsfiskere

Kære fiskevenner. Jeg vil så gerne ha' jer med på vognen, men vi kommer jo til at ligne Bæredygtig Landbrug i den der ekstreme forfølgelse af egne, snævre (videnskabeligt ubegrundede) interesser.

Hej sportsfiskere,

Jeg følger lidt med i debatterne om DSF [Danmarks Sportfiskerforbund, red. anm.] , og tillader mig nu et indspark.

Udover en livslang kærlighed til vores sport er min baggrund for udtalelsen også professionel. Jeg har brugt de sidste syv år af mit liv på at studere hvordan sportsfiskere har ændret økologier verden over. Jeg har skrevet en masteropgave ved Aarhus Universitet i et underfelt af antropologi, der hedder multiartslig etnografi. Opgaven handler om fluefiskeriets opståen på kalkstrømmene i England og hvad næsten ingen husker. Nemlig at de engelske tørflue-lords opfandt put and take i det 19. århundrede. De byggede opdrætsanlæg og avlede fisk, udryddede rovdyr/fugle/fisk i vandløbene, fældede de træer der stod i vejen for deres kast, skar grøden månedligt så tørfluen kunne drive uhindret på overfladen.

Og de eksporterede deres nye metoder. For eksempel til Jylland, hvor ørredanlæggene skød op i vandløbene og danskerne også begyndte at sportsfiske. Men de engelske fluefiskere eksporterede også deres fisk og filosofier lang...

DENNE SAKEN ER GRATIS, MEN FOR Å LESE DEN MÅ DU LOGGE INN

Dersom du også ønsker å lese saker som krever et abonnement, kan du gå hit for å se de ulike alternativene

Ved å bruke 1-trinns-registrering eller ved å opprette en konto, samtykker du til Oppstrøms AS sin personvernerklæring.

nb_NONO